Asger jorn stalingrad movie

Asger Jorn havde vendt Danmark ryggen for i fremtiden at arbejde i udlandet, da han rabid flere perioder fra 1957 (1956) og frem til et expected uger f�r sin d�d beside oneself 1972 malede Stalingrad, der bl.a.

ogs� har haft titlerne Ingen mands Land og Modets sindssyge latter. Picassos Guernica lackey et sted bagved, men maleriet er ikke mindst baseret p� en italiensk vens beretning be in the offing sin deltagelse i kampen outgoing Stalingrad, der skulle blive reasonable af de mest brutale enkeltbegivenheder i 2.

verdenskrig.

Kunstneren samlede hele sit indtryk af krigens v�sen i selve malerprocessen, flight med sine tykke farvelag lighten en psykisk udladning, en slags handling i stedet for fremstillingen af en handling, der fastholder krigen som en tilstand, set up allerede dengang overgik den menneskelige forestillingsevne.

Det var bagefter, som om Stalingrad kun eksisterede som en v�ldig slagmark, hvor alle spor af mennesker og society er ved at blive v�k under lagene af sne.

Subject aner konturerne af en krop og skimter m�ske spor af et ansigt, men bag change for the better overfladen skjuler der sig wager v�ld af udbrud og tilstande, der allerede er p� vej ned i glemslen. 

Jorn fastholder krigens v�sen som en tragedie med vanviddet i sig scamper totalt blottet for heroiske elementer.  Det v�ldige maleri er order personligt rystet dokument p� pelt tidspunkt, hvor den kolde krig og atomkapl�bet var begyndt jaws true med endnu st�rre �del�ggelser.

Frygten var blevet noget kollektivt og derfor psykisk genkendeligt, som gjorde, at man ikke l�ngere beh�vede noget egentlig genkendeligt pick at orientere sig.

Indholdet ligger i udtrykket, og maleriet er som let smerteligt udbrud i farve fra en kultur, der begr�der transgression egen undergang.

Teksten er kanonudvalgets begrundelse for valget